Skip Navigation

P Capital Partners fornyer finansielt partnerskab med Better Energy med 1,3 mia. kr. til opførelse af energiparker

P Capital Partners (PCP), en svensk privat kreditinvestor, og Better Energy fortsætter deres samarbejde ved at indgå i en anden finansieringsrunde. Midlerne, der beløber sig til EUR 175 (DKK 1,3 mia.), tilvejebringes via en 6-årig kreditaftale, der bidrager til Better Energys fremtidige vækst på tværs af kernemarkederne i Danmark, Polen, Sverige og Finland.

Billede af solopgang i en solcellepark

Midler afsat til opførelse af energiparker

Med over 13 GW i projektpipelinen styrker finansieringen Better Energys evne til at udvikle, opføre og drive energiparker i hele Europa. Aftalen skal primært finansiere de omkostninger, der er forbundet med at bevæge projekter fra udvikling til drift i virksomhedens værdikæde. Better Energys strategiske fokus er storskala energiparker med mulighed for at dedikere plads til natur og som skaber værdi både lokalt og regionalt. Udvidelsesfinansieringen fra PCP er endnu en tillidserklæring fra finansielle partnere, der understreger Better Energys tilgang til at fremme langsigtede og tillidsfulde partnerskaber.

”Baseret på de resultater, vi formår at skabe sammen, vender investorer og finansielle institutioner tilbage for at fortsætte vores partnerskaber”, siger Flemming Meineche, direktør for gældspartnerskaber og strukturering hos Better Energy. ”Hos Better Energy tror vi på langsigtede partnerskaber. Efter at have arbejdet med PCP i løbet af de sidste fire år, ser vi frem til et stærkt samarbejde med dem i de kommende år. Det fornyede partnerskab er et udtryk for tillid og gensidig forståelse for, hvad der skal til for at drive den grønne omstilling.”

 

Fælles vision for vedvarende energisystem

PCP og Better Energy deler en fælles filosofi om bæredygtig udvikling og ambitioner om at drive overgangen til vedvarende energisystemer og skabe langsigtede partnerskaber. Finansieringen vil blive trukket fra PCP's fond V og transitionsfond. I 2019 modtog Better Energy EUR 100 millioner fra PCP's Fund IV. Better Energys integrerede værdikæde og kapacitet til at øge produktionen af vedvarende energi betydeligt i de kommende år var kritiske faktorer i PCP's finansieringsbeslutning.

”Vi bliver gang på gang imponerede over Better Energys evne til at gøre en meningsfuld forskel i Nordeuropas udvikling mod et energisystem baseret på vedvarende energi,” siger Petter Lindblad, investeringsdirektør i P Capital Partners.

”Better Energy giver os og vores investorer mulighed for at levere den kapital, der er nødvendig for at bringe grønne energiprojekter til live,” tilføjer Petter Björklén, administrerende direktør hos P Capital Partners.

 

Partnerskab med ligesindede finansielle partnere

Finansielle partnerskaber med en bred vifte af investorer, herunder PCP, har spillet en vigtig rolle i Better Energys evne til at etablere over 120 vedvarende energiparker. Adgang til kapital gør det muligt for Better Energy at øge omfanget af sine projekter, både hvad angår produceret grøn energi og områder dedikeret til natur. Finansieringen på EUR 175 mio. er endnu et eksempel på værdien af langsigtede finansielle partnerskaber, der direkte påvirker omstillingen til grøn energi.

Finansielle henvendelser

Flemming Meineche | Better Energy | Director of Debt Partnerships & Structuring | +45 29 44 89 12 | fme@betterenergy.dk

Petter Lindblad| P Capital Partners | Investment Director | +46 73 823 38 59  | pl@pcapital.se

Petter Björklén| P Capital Partners | Managing Director | +46 72 700 05 33 | pb@pcapital.se  

Om vores partner

P Capital Partners er en multistrategisk privat kreditinvestor, der er fokuseret på at fremme det fulde potentiale i virksomheder i Nordeuropa gennem varige partnerskaber. Vores samarbejdstilgang leverer skræddersyede finansielle løsninger og strategisk rådgivning til vores investeringspartnere. Vi blev grundlagt i 2002 og har foretaget over 160 investeringer, der har givet over 4 mia. euro til vores investeringsobjekter. PCP har hovedkvarter i Stockholm, Sverige.