FUJIFILM Diosynth Biotechnologies indgår stor grøn elindkøbsaftale med Better Energy
Aftalen bidrager til etableringen af en solcellepark ved Vedde i Sorø Kommune.
HILLERØD, Danmark, 29. februar 2024 - FUJIFILM Diosynth Biotechnologies, en af verdens førende kontraktudviklings- og produktionsorganisationer for biologiske lægemidler, vacciner, avancerede terapier og onkolytiske vira, har indgået en elindkøbsaftale, på engelsk Power Purchase Agreement (PPA)1, for 40 GWh solenergi årligt over en tiårig aftale med Better Energy.
Elindkøbsaftalen træder i kraft i juli 2025 og forventes at dække det samlede elforbrug på selskabets biofarmaceutiske produktionsanlæg i Hillerød, herunder også nye faciliteter og anlæg, der idriftsættes senere i 2024.
Gennem aftalen bidrager FUJIFILM Diosynth Biotechnologies til at etablere en solcellepark ved Vedde i Sorø Kommune, 80 kilometer fra Hillerød. Solcelleparken forventes at have en årlig produktion på 110 GWh, hvilket svarer til 68.000 danskeres årlige elforbrug. Ud over at gøre elindkøbet til det biofarmaceutiske produktionsanlæg i Hillerød grønnere, skal solcelleparken producere strøm til det danske elnet.
Better Energy har arbejdet tæt sammen med Sorø Kommune og lokalområdet om at udvikle en park, der kommer til at rumme flere natur- og rekreative tiltag, herunder 4 kilometer stisystemer og en gangtunnel, der forbinder de nye naturområder med landsbyen Vedde.
”FUJIFILM Diosynth Biotechnologies er forpligtet til at gøre vores del for at tackle klimaændringer og støtte Fujifilms SVP2030 initiativer,” siger Lars Petersen, præsident og administrerende direktør i FUJIFILM Diosynth Biotechnologies. ”Denne aftale fuldender et vigtigt aspekt af vores klimastrategi, Partners for the Planet,” fortsætter Petersen, ”Når solcelleparken i Vedde og Blevins Solar Project i Texas, der tidligere blev annonceret af FUJIFILM Holdings America Corporation, kommer online, vil alle vores syv lokationer globalt få deres elforbrug dækket af vedvarende energi,” konkluderer Petersen.
”Vi har et tydeligt fælles fodslag med FUJIFILM Diosynth Biotechnologies. Vi glæder os over at styrke deres direkte engagement i den grønne omstilling gennem forsyning af deres globale produktionsanlæg i Danmark med vedvarende energi,” siger Mikkel Thorup, direktør for elindkøbsaftaler hos Better Energy. ”Ikke alene har de bidraget til en ny storskala solcellepark, de arbejder også aktivt på at reducere deres miljøpåvirkning og at nå deres bæredygtighedsmål i løbet af det næste årti.”
Et skridt mod bæredygtighedsmål - FUJIFILM Holdings Corporation har fastsat mål om, at alle virksomhedens anlæg skal drives på kulstoffri energi inden FY2040 Denne PPA markerer et vigtigt skridt, som FUJIFILM Diosynth Biotechnologies tager i retning af at nå dette og andre bæredygtighedsmål, der er skitseret i initiativet, Partners for the Planet, med fokus på:
- Nul påvirkninger fra driften – Stræben efter ingen miljøpåvirkninger i driften globalt
- Dekarbonisere forsyningskæden – reducere drivhusgasemissioner i hele vores forsyningskæde
- Værdsat partner for kunder – Partnerskaber med vores kunder for at reducere miljøpåvirkningen og forbedre gennemsigtighed.
”Kompensation for vores energiforbrug på vores fabrik i Hillerød med solenergi er en vigtig kritisk komponent i vores Partners for the Planet-strategi for at reducere vores CO2-aftryk,” siger Christian Houborg, fabrikschef på Hillerød-sitet og SVP i FUJIFILM Diosynth Biotechnologies. ”Denne aftale viser vores dedikation til at være en miljømæssigt ansvarlig CDMO-partner for vores kunder, og vores medarbejdere kan være stolte af at arbejde for en organisation, der prioriterer bæredygtighed, fremmer en følelse af formål og motivation til at opfylde vores forpligtelse til at være Partners for Life,” konkluderede Houborg.
De finansielle vilkår i aftalen offentliggøres ikke.
(1) En elkøbsaftale, på engelsk Power Purchase Agreement (PPA), er en langsigtet kontrakt mellem en elproducent (sælgeren) og en elforbruger (køberen, normalt en virksomhed eller et forsyningsselskab) om produktion og aftagning af elektricitet. Sælgeren bygger, driver og vedligeholder det fysiske energanlæg, og kunden forbruger og betaler for den leverede elektricitet. PPA’er anvendes ofte i forbindelse med opførelse af nye vedvarende energianlæg, som ofte er placeret uden for elforbrugernes lokaliteter og dermed leverer strøm via det offentlige elnet.
Om vores partnere
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies, en af verdens førende kontraktudviklings- og produktionsorganisationer for biologiske lægemidler, vacciner, avancerede terapier og onkolytiske vira. Virksomheden har et globalt netværk med store afdelinger i USA, Storbritannien og Danmark og er i gang med at bygge et nyt produktionsanlæg i Holly Springs, North Carolina, USA. FUJIFILM Diosynth Biotechnologies har mere end 30 års erfaring i udviklingen og produktion af rekombinante proteiner, vacciner, monokloniale antistoffer, virale produkter og medicinske modforholdsregler udtrykt i en bred vifte af mikrobiale, pattedyrssystemer og værts-/virussystemer. Virksomheden tilbyder en omfattende liste af services fra udvikling af cellelinjer med brug af dens navnebeskyttede pAVEway™ mikrobiale og Apollo™ cellelinjesystemer til procesudvikling, analytisk udvikling, klinisk og FDA-godkendt kommerciel produktion. For mere information, gå til: www.fujifilmdiosynth.com
For mediehenvendelser kontakt Gro Skouborg | gro.skouborg@fujifilm.com
FUJIFILM Holdings Corporation
FUJIFILM Holdings Corporation, Tokyo, trækker på sin dybe viden og navnebeskyttede kerneteknologier til at levere værdi fra innovation i deres produkter og tjenester inden for forretningsområderne sundhedspleje, materialer, forretningsinnovation og digital billeddannelse. Deres vedholdende stræben efter innovation er fokuseret på at levere social værdi og forbedre livet for mennesker i hele verden. For mere information om Fujifilms Sustainable Value Plan 2030, klik her. For året, der sluttede den 31. marts 2023, havde virksomheden en global omsætning på ca. 2,9 billioner yen (21 milliarder $USD ved en valutakurs på 134 yen/dollar) For mere information, besøg venligst: www.fujifilmholdings.com.
For mediehenvendelser kontakt Christine Jackman | christine.jackman@fujifilm.com